10/10
Havde en overnatning på vej mod Toscana, og vi er meget glade for vores valg. Monica tog imod os med både smil, kaffe og åbne arme. Hotellet ligger i sidebygningen til den lokale ‘villa’, den lokale rigmands bolig fra 1700-tallet, og det er restaureret med respekt for historien og de gamle bygninger. Vi fik endda lov til at se selve villaen (hovedbygningen), som bliver brugt til store fester: En virkeligt sjov oplevelse at gå rundt i de 300 år gamle rum, hvor den lokale overklasse boede.
Værelserne har det man skal bruge: en god seng, aircondition og et nyistandsat toilet.
Der er privat parkering i gården.
Monica anbefalede at vi om aftenen kørte til Borghetto og gik en tur, og så bestilte hun bord for os på Trattoria al Fornello; en meget autentisk og lækker restaurant ca. 10 minutters kørsel fra Borghetto. Begge dele var helt perfekt.
Morgenmadsbuffeten havde alt hvad hjertet kunne begære og blev serveret i en hyggelig spisesal med kandelabre på bordene. En skøn afslutning på et dejligt ophold.
Traveler terverifikasi
Menginap 1 malam pada bulan Juli 2025